Kære tudsegamle onkel,
tidens klokke slår i slag.
Du er trist og træt og dunkel,
selv her på din mærkedag.
Tak for lange og for trange år,
det er livets barske kår.
Ensom, ene og alene,
du er livets efterår.
Kone havde du i sin tid,
men nu er hun død og kold.
Ormene sig fik en godbid,
nu dit liv leves i mol.
Tak for mange klagesange-år,
alt i livet her forgår.
Stille timer, klokken kimer,
tiden læger ingen sår.
Husker du endnu din datter?
Selvom hun jo tog sit liv.
Hun var glæde, lys og latter,
men hun skar sig med din kniv.
Tak for mange og for bange år,
minderne de med dig går.
Fatter elskede sin datter,
læber, bryster, bag og lår.
Nyd nu suppe, steg og isen,
kære onkel, gamle mand.
Du skal sikkert snart i kisten,
nyd nu livet mens du kan.
Tak for sangen og for lange år,
livets slagne vej er hård.
Husk at nyde, ej fortryde,
inden dødens port du når.
Copyright: Ras Bolding